Movingtoy, er en butik, der sælger håndværk og kunsthåndværk i især træ, men også i læder, glas, keramik, uld mm. Vi har direkte kontakt til de fleste af vores håndværkere i Ukraine, Rusland mm. Derfor kan vi få specielfremstillet mange forskellige varer, præcis som vores kunder ønsker dem.
Den ene halvdel af vores varer spænder historisk fra sidste århundrede til helt moderne design. Den anden halvdel ligner ting, der blev brugt i vikingetiden og i middelalderen. Museumsbutikker og museer, som Moesgaard, Vikingeskibsmuseet, Sagnlandet Lejre, Middelaldercentret mf. er derfor blandt vores vigtigste kunder. I de sidste 2 år har vi desuden deltaget i mange af landets historiske markeder. Her går halvdelen af vores salg til aktørerne, vikingerne og middelalderfolkene, til brug i deres historiske aktiviteter, mens den anden halvdel går til de besøgende. I år havde vi planlagt at deltage i 50 historiske markedsdage, men coronaen aflyste dem alle. Derfor udvikler vi nu vores hjemmeside, så vi kan nå ud til jer savnede kunder på trods af coronaen.

