Historien begyndte med, at det ringede på døren i mit kollektiv i Valby for 25 år siden, og jeg åbnede. Udenfor stod en japansk kvinde, som jeg nogle uger senere fandt kærligheden med i russiske Sankt Petersborg. Under mit besøg i denne smukke by, faldt jeg over noget håndsnittet og bevægeligt trælegetø¸j og fyldte begejstret min kuffert med det. Kvinden og jeg gled desværre fra hinanden. I de følgende tyve år tog jeg ofte mit elskede trælegetøj frem og drømte om at importere og sælge det. Efter nogle meget opslidende år, hvor jeg passede mit speciallærerjob samtidig med, at jeg brugte mange kræfter på at hjælpe mine gamle og svage forældre i deres sidste år, opgav jeg mit lærerererhverv.
Nu ville jeg i gang med noget andet. Derfor startede jeg en virksomhed op omkring mit bevægelige trælegetø¸j. En af mine naboer var veninde med en ukrainsk kvinde, Irina; i Moskva. Hun var veninde med en engelsktalende russisk kvinde, der i sin bil kørte mig ud til trælegetøjets fabrik 120 km nord for Moskva. Her købte jeg mine første par kasser med trælegetøjet og tog dem med hjem i flyet som bagage. Mit elskede trælegetøj blev desværre ikke den kæmpe salgssucces, jeg havde forventet.
Derfor var jeg udkik efter andre håndværksprodukter. På hotellet i fabriksbyen mødte jeg under et af mine besøg Victoria. Hun fortalte mig, at hendes mor, Valentina dekorerede matryoshkaer (Ofte ved en fejl kaldet babushka, bedstemor, på dansk) i en såkaldt hvid stil, hvor en stor del af træet er uden dekoration. Få måneder senere fandt jeg igen Victoria og købte mine første af Valentinas matryoshkaer. Da Victoria indledte sit børnelægestudie, der er meget dyrt for hendes fattige familie, begyndte jeg at købe mange varer af dem, så de kunne tjene penge til hendes studie. Valentina skaffede mig efterhånden gennem sine mange markedskontakter en bred vifte af russiske håndværksprodukter. Langt de fleste af disse varer blev ved et enkelt forsøg, mens matryoshkaerne, mine sibiriske birkebarkæsker og hånddrejede snurretoppe blev en fast del af mit sortiment.
Ukrainske Irina gjorde mig også opmærksom på, at jeg kunne købe gode håndværksprodukter i Ukraine. Derfor rejste jeg også til Ukraine for at søge efter interessante produkter. De første rejser var desværre meget dårligt organiseret og gav derfor et meget ringe udbytte til en alt for høj pris. Først da Sergey, min nuværende chaufør og hjælper, kom ind i billedet, begyndte min ukrainske organisation at fungere. Han fandt de gode håndværksmarkeder til mig og med det udgangspunkt byggede vi et netværk op af dygtige håndværkere, som vi nu i nogle år har arbejdet sammen med. Nu fylder Sergey og jeg nogle gange om året hans Van med mest specielfremstillede varer, og han kører dem til Danmark. Efterhånden er mange af varerne fremstillet specielt til salg på historiske markeder. Sergeys Van kører derfor typisk til Danmark med en last af bødkervarer, træservice, lædervarer, uldprodukter, keramik, glasvarer mm.